Undervisningsfag
I løbet af din STU er der både obligatoriske fag og en del valgfag, du kan vælge imellem.
I løbet af din STU er der både obligatoriske fag, som er lovbestemt, faste skemafag du kan vælge, og så er der valgfag, som kan variere alt efter årstid og interesse. Der bliver udbudt ca. 5 valgfag pr. semester.
De obligatoriske fag skal du have mindst en gang i løbet af de tre år, du har på STU.
Krop og Bevægelse
Du kan udforske og udvikle din kropslige kunnen gennem forskellige fysiske aktiviteter. Vælg mellem de mange fag og oplev både individuelle og fælles aktiviteter med fokus på bevægelse, teknik og kropsforståelse – uanset om du søger intens træning eller ro og præcision.
Det giver dig mulighed for fysisk aktivitet i en indendørs sportsfacilitet. Du kan deltage i forskellige sportsgrene som basketball, volleyball og stikbold, hvilket fremmer motion og sund. (Fast fag).
Bevægelse i dagligdagen - udenfor når det kan lade sig gøre. Det kan være bordtennis, basketball i nærmiljøet, diskgolf, klatring, gokart og gåture i rask tempo. (Fast fag).
Danseundervisningen giver dig mulighed for at træne dans og bevægelse til musik. Gennem praktisk træning g udtryk i trygge fællesskaber får du mulighed for at udvikle dine færdigheder. (Valgfag).
I sommerhalvåret, når vejret er til det, er der mulighed for, at du kan sejle kano, kajak og paddleboard i lokalområdet. (Valgfag).
Fitness fokuserer på fysisk træning og sundhed, hvor du lærer om motionens fordele, kost og hvordan du opretholder en sund livsstil. Du kan også lægge din egen træningsplan - alt sammen for at fremme både fysisk og mental sundhed (Fast fag).
Idrætsteorifaget giver dig en forståelse for idrættens teoretiske aspekter, herunder træningslære, fysiologiske processer samt viden om, hvordan din krop fungerer og hvorfor den reagerer, som den gør. (Valgfag).
Skydning træner din koncentrationsevne og indebærer sikker og ansvarlig brug af skydevåben til sport eller rekreation, med særlig fokus på ansvarlig adfærd og sikkerhedsprotokoller (Valgfag).
Her er der fokus på vandsikkerhed, hygge og hvis du har lyst, kan du svømme baner. Oftest går turen til Køge svømmehal men på sigt går turen til Næstved Svømmehal. (Valgfag).
Du kan komme ud på gåture i nærmiljøet og den omkringliggende natur med tid til en snak undervejs. (Fast fag).
Kreativitet og Udtryk
Vil du gerne udfolde sig kunstnerisk og eksperimentere med forskellige kreative udtryksformer, så får du her mulighed for at arbejde med alt fra visuel kunst og design til musik, teater og medier. Fælles for fagene er, at der er fokus på skaberglæde, fordybelse og personlig udtryk.
Her får du mulighed for at arbejde med motiv, perspektiv, vinkler på forskellige lokationer kombineret med mulighed for samtale om livets små og store spørgsmål. (Valgfag).
Krea styrker din kreativitet gennem forskellige kunstneriske discipliner såsom tegning, maling, perler, og andet håndværk. Med adgang til ovne kan du desuden arbejde med keramik- og glasproduktion.
Du får mulighed for at udtrykke dig gennem kreative projekter og udforske kunstens kraft som et middel til selvudtryk (Fast fag).
Undervisningen i japansk kultur, sprog og kunstformen manga, der inkluderer tegneserier og grafisk storytelling fra Japan. Du kan udforske denne unikke kulturarv og udvikle dine kreative færdigheder i at tegne manga. (Valgfag).
Vi maler figurer (og scatter terrrain) til tabletop RPG og wargaming såsom Dungeons & Dragons, Hero spil og lignende. Du får mulighed for at stifte bekendtskab med grundlæggende maleteknikker, opbygning af farveskemaer, forskellige typer maling - samt fordybe dig i arbejdet med egne figurer. Du kan deltage uanset, om du er begynder eller øvet. (Valgfag).
Sang- og musikundervisningen giver dig mulighed for at udforske sang og musik gennem praktisk træning og udtryk i fællesskaber. (Valgfag).
Teaterfaget giver dig mulighed for at udforske teaterkunsten gennem skuespilstræning, opsætning af forestillinger og teaterproduktioner. Du udvikler dine sceniske færdigheder og får en dybere forståelse af teaterets verden. (Valgfag).
Tegnefaget giver dig mulighed for at forfine dine tegnefærdigheder gennem forskellige teknikker og stilarter. (Valgfag).
Teknologi og Gaming
Udforsk teknologi og gaming gennem kreative læringsforløb. Udvikl dine tekniske færdigheder og forstå IT’s muligheder og udfordringer. Med praktiske projekter, rollespil og magasinproduktion arbejder vi med innovation, problemløsning og samarbejde. Uanset om du brænder for spil, teknologi eller digital kultur, får du et lærerigt og engagerende miljø.
E-lab står på tre ben: Kodning, gaming og digital dannelse. (Fast fag).
Dette fag introducerer dig til verdenen af film, medier og visuel kommunikation. Du lærer om filmskabelse, medieanalyse og kritisk tænkning i forhold til medieindhold. (Valgfag).
Undervisningen i grafisk fokuserer på oprettelsen af visuelt indhold, herunder plakater og brochurer. Eleverne lærer brugen af digitale værktøjer til at skabe effektiv visuel kommunikation fx gennem produktion af STU Magasinet (Fast fag).
I dette fag udforsker vi den digitale verden, herunder brugen af computere, smartphones, sociale medier og internettet. Du lærer også om online-sikkerhed og opbygning af digitale færdigheder, der er afgørende i dagens teknologiske samfund. (Obligatorisk fag)
Dette fag introducerer dig til verdenen af rollespil og storytelling gennem spillet Dungeons & Dragons. Du lærer at opbygge karakterer, skabe fortællinger og samarbejde i en fantasiverden. Derudover er der mulighed for at du kan male figurer og spille andre spil indenfor genren. (Fast fag).
Håndværk og Design
Gennem forskellige materialer og teknikker lærer du at skabe, forme og genbruge ting. Du udvikler dine håndværksmæssige færdigheder, får erfaring med forskellige værktøjer og metoder og kan i undervisningen udforske dine egne idéer og skabe unikke projekter i et inspirerende læringsmiljø.
Fremstilling af mindre ting i gips og betonmaterialer. Fordybelse og viden om materialernes egenskaber og anvendelse i kreative processer. Du kan støbe små ting og figurer i fiberbeton, dekorationsbeton og gips. Du får instruktion om materialer og inspiration til deres kreative anvendelse. (Valgfag).
Værkstedsundervisningen involverer praktisk træning i brug af værktøj og materialer. Du får mulighed for at udføre service på din egen cykel og knallert samt på STU's biler, havetraktorer eller boremaskiner mm.
Vi arbejder også specifikt med pedelarbejde, hvor du får praktisk erfaring med vedligeholdelse og mindre reparationer.
Undervisningen udvikler dine færdigheder inden for håndværk og konstruktion gennem dagligdags praktiske opgaver og har til formål at vække din nysgerrighed for håndværksfag og klæde dig på til selv at kunne sætte en hylde op. (Fast fag).
På dette hold bliver der pustet nyt liv til gamle, triste og kedelige møbler og andre gode sager fra hjemmet eller undervisningsstedet. (Valgfag).
Mad og Natur
I disse fag kombineres naturens råvarer med praktiske færdigheder. Du kan lære om dyrkning af planter, bæredygtighed og madlavning fra jord til bord. Gennem udeliv, køkkeneksperimenter og havearbejde får du indsigt i sæsonens råvarer, smag og ernæring med fokus på naturens kredsløb og bæredygtig livsstil.
Vi vedligeholder de grønne områder omkring STU. Det er med til at skabe almen forståelse for naturen og de ressourcer, der findes derude.
Dine faglige og sociale evner styrkes igennem samarbejde og fælles ansvar om et overskueligt projekt. (Fast fag).
Faget handler om dyrkning af fødevarer, bæredygtig landbrug og madlavning med friske råvarer.
Du vil lære om fødevareproduktion og ernæring. (Valgfag).
Undervisning i udeliv udgør er en dynamisk, pædagogisk tilgang, der integrerer naturen og forskellige udendørs aktiviteter i undervisningen. Denne kombination giver dig en bred vifte af oplevelser og muligheder for fysisk aktivitet i naturen. (Valgfag).
Livsmestring og Velvære
Her er fokus på trivsel, selvudvikling og praktiske færdigheder til hverdagen. Gennem både fysiske og mentale øvelser opnår du indsigt i velvære, sundhed og balance. Du kan arbejde med personlig pleje, relationer og dagligdags kompetencer, der styrker dem i at navigere livet med selvtillid, bevidsthed og overskud.
Faget Beauty linje kan skabe en almen forståelse for kropspleje, hudpleje, hygiejne, brugen af make-up, neglepleje og tips og tricks til hårsætning. (Valgfag).
I Lifeskills-undervisningen er der fokus på de praktiske færdigheder, der er nødvendige for at navigere i hverdagen. Du lærer at:
- Lægge et budget ud fra din økonomi
- Lær at tilberede sunde måltider gennem madlavning, opskrifter og ernæringsforståelse.
- Opretholde personlig hygiejne
Faget er designet til at ruste dig med de nødvendige færdigheder for at leve så selvstændigt og succesfuldt som muligt. (Obligatorisk fag).
Mindfulness lærer dig teknikker til at være nærværende og opmærksomme i øjeblikket. Det omfatter meditation, vejrtrækningsøvelser og metoder til at håndtere stress og angst. (Valgfag).
NADA introducerer dig til akupunkturmetoden NADA og dens potentielle fordele for stressreduktion og afslapning. Det er en alternativ tilgang til trivsel og velvære.
Foregår som temadage en gang om året. Igennem blandt andet undervisning, workshops og samtaler tilrettelægges tidssvarende og relevant seksualundervisning. (Obligatorisk fag).
Transport giver dig en forståelse for forskellige transportmetoder, herunder, tog og bus.
Derudover lærer du at planlægge en tur ud fra Rejseplanen. (Fast fag).
Yoga-undervisningen introducerer dig til yogaens filosofi og praksis. Det hjælper med til at forbedre fleksibilitet, styrke og mentalt velvære. (Valgfag).
Fællesskab og Sociale aktiviteter
Gennem leg, strategi og samarbejde styrkes sociale færdigheder og fællesskabet. Du kan deltage i aktiviteter, der fremmer kreativ tænkning, samspil og taktisk forståelse. Uanset om det er gennem spil, film eller fælles oplevelser, skabes der et rum for samvær, fordybelse og udvikling af sociale kompetencer.
Minecraft Education er et socialt fag, hvor du er med til at skabe projekter i fællesskab. Faget vil skabe et bånd imellem jer, og der er stor sandsynlighed for, at I snakker sammen efter faget og i andre sociale sammenhæng. Minecraft vil fungere som en base for, hvor I samles og i fællesskab udvikler jer socialt. (Fast fag).
Du kan deltage i brætspil og kortspil for at udvikle strategisk tænkning, samarbejde og sociale færdigheder. Det er en sjov måde at lære på og samtidig styrke evnen til samarbejde. Vi kan også se en film sammen eller tage på bustur. Der er desuden mulighed for at hygge sig i fritiden, for eksempel i STU Caféen. Som elev er du med til at forme dagen. (Fast fag).
Viden og Faglighed
Styrk din viden gennem sprog, samfund, historie, filosofi og naturvidenskab, hvor du kan Udvikle analytiske evner, kritisk tænkning og kommunikation. Undervisningen tilpasses jeres individuelle behov og giver redskaber til at navigere i en kompleks verden. Gennem diskussion og refleksion skaber vi et inspirerende læringsmiljø.
Dansk- og matematikundervisningen fokuserer på grundlæggende sprog- og matematikfærdigheder. Her tilbyder vi undervisning på alle niveauer lige fra 1-9 klasse. Går du med en drøm om at tage 9. klasse, kan du prøve kræfter med det her. (Valgfag).
Du kan vælge engelsk på to niveauer:
Engelsk – for dig der vil styrke dine skills (niveau 1)
Holdet er for dig, der har brug for ekstra tid, mangler lidt grundlæggende engelsk eller bare vil blive bedre. Vi arbejder med engelsk på mange måder – både med grammatik, film, lyd og samtaler. Du får individuel støtte og mulighed for at rykke videre til niveau 2. Fokus er på at blive mere sikker i engelsk og turde bruge det – både skriftligt og mundtligt.
Engelsk - for dig, der har det klare mål at gå til eksamen (niveau 2)
Holdet er for dig, der er klar til at arbejde målrettet for det. Vi træner både mundtlig og skriftlig engelsk med fokus på at nå pensum – gennem tavleundervisning, materialer fra VUC, grammatik, film og lyd. Forløbet afsluttes med både mundtlig og skriftlig prøve, og du laver selv en disposition til den mundtlige del. Målet er, at du kan gennemføre en VUC-eksamen på G- eller D-niveau.
(Valgfag).
Filosofiundervisningen udforsker grundlæggende spørgsmål om eksistens, viden, etik og menneskets natur. Du lærer at tænke kritisk og reflektere over komplekse spørgsmål. (Valgfag).
Historieundervisningen dækker fortidens begivenheder, samfund og kulturer. Du lærer at analysere historiske sammenhænge. (Valgfag).
Dette fag udforsker forholdet mellem mennesker, kultur og naturverdenen. Du vil lære om miljøbevarelse, kulturarv og bæredygtighed. (Valgfag).
Ordblindeundervisningen er specialundervisning, der tilpasses hver enkel elev, som har læse- og skrivevanskeligheder. Du vil lære alternative metoder til læsning og skrivning for at styrke dine kommunikationsfærdigheder. (Fast fag).
Samfundsfaget udforsker samfundets struktur, institutioner og sociale spørgsmål. Du vil lære om politik, økonomi og kulturelle dynamikker i samfundet. (Valgfag).
Undervisningen i socialfag fokuserer på udvikling af færdigheder. Du lærer at kommunikere effektivt, samarbejde med andre og forstå samfundsstrukturer og sociale udfordringer. Dette fag hjælper med at skabe velafbalancerede samfundsborgere, så du kan navigere i komplekse sociale sammenhænge. (Fast fag).